MEDIA MACHINE
En ti meter høj scenografi med indbyggede storskærme satte rammen for teatrets største satsning til dato: en interaktiv forestilling med seeren som centrum. Her undersøgte danskdansk sammen med publikum tv-mediets magt og evne til at påvirke virkeligheden. En dansker brugte i 2011 3 timer og 18 minutter om dagen på at se tv. Kan du sige dig fri for at blive påvirket af mediemaskinen?
MEDIA MACHINE var virkeliggørelsen af ambitionen om at skabe et teater til publikum og ikke for publikum. I samarbejdet med berlinerkompagniet Gob Squad udviklede danskdansk redskaberne til at opsætte en forestilling, der bogstaveligt talt blev overdraget til publikum. media machine udfordrede grænsen mellem ’sal og salon’ i Østre Gasværks store teatersal. Den interaktive, filmiske gennemgang af mediernes magt tiltrak et stort og meget ungt publikum, der efter forestillingerne fik mulighed for at debattere med medieproducenter og -kritikere i den store scenografi.
instruktion: MAY EL-TOUKHY
manuskript: LINE MØRKEBY OG JOAN RANG CHRISTENSEN
scenografi: MONA MØLLER SCHMIDT
videodesign: DARK MATTERS
lysdesign: BRIAN NIJE
lyddesign: MARCUS AURELIA HJELMBORG
Skuespillere:
HASSAN PREISLER
ANNA-VIBEKE MOGENSEN
SANDRA YI SENCINDIVER
SIGRID HUSJORD